Senior

Speed var i Aarhus og spille d. 1. oktober. Vi skulle møde førerholdet i Super 6 Ligaen, Aarhus R.K. Vi kom for at få en sejr og komme i front, men måtte tage hjem med et beskedent nederlag. Men vi er jo ikke færdige og har Aarhus på hjemmebane d. 5/11.
 
Aarhus R.K. (11) 21 - R.K.Speed (13) 20
 
Efter en lang bustur ankom vi til VIBY IDRÆTSPARK, og holdet begyndte at varme op. Kl. 14.00 blev kampen sat i gang af Dommer Mike Hawkins. Aarhus fik den første score, et straffespark som deres sparker sendte over til føring 3 - 0. Et kvarter efter havde vi et godt gennembrud af Gerard der scorede sikkert midt i målet, Emil sparkede sikkert over - 7 - 3 til os. Derefter 2 straffespark til os som Emil sparkede sikkert over 13 - 3 til os, men Aarhus fik så også et straffe som sparkeren sendte sikkert over til 13 - 6. Frem mod slut på halvlegen kom Aarhus igemmen og scorede et forsøg til halvlegsresultat 13 - 11.
 
Trænerteamet fik snakket taktik med holdet i pausen, men der manglede måske lidt da Aarhus igen fik scoret et forsøg og denne gang kom sparket over til en føring på 18 - 13.
Speed fik mere gang i den og scorede et nyt forsøg af Fiji Christian og Emil fik sparket over til en føring til Speed på 20 - 18. Men igen fik vi lavet et dumt straffe, inde i dommerens tillægstid og sparkeren fik sikkert sparket over til en Aarhus sejr 21 - 20.
 
Ærgerligt hvor vi var så tæt på.
 
Stilling i Super 6
 
Rank Teams Played Wins Draw Lost Diff GD Points
1

Aarhus Rugby Klub

7 6 0 1 237 - 143 94 29
2

RK Speed

7 5 0 2 166 - 98 68 24
3

Hundested RK

7 4 1 2 201 - 123 78 22
4

Frederiksberg RK

7 3 1 3 141 - 119 22 17
5

Aalborg RK Lynet

7 2 0 5 140 - 166 -26 12
6

Odder Rugby Klub

7 0 0 7 89 - 325 -236 2

 
I første kamp i Super 6 Ligaen skulle R.K.Speed til Aalborg og møde nr. 2 fra 1 Division Vest.
Holdet startede fra klubhuset kl. 7.00 med bus og ankom til Johannesmindevej kl. 12.00
 
Kampen startede kl. 14.00, og det gik hurtigt for R.K.Speed i første halvleg havde Speed scoret 4 forsøg og førte 24 - 0. iIanden halvleg gik det lidt langsommere Aalborg reducerede med 2 forsøg og 1 spark over til 24 - 12. Derefter fik Speed igen gang i scoringen og lavede et forsøg mere med spark over til slutstillingen
 
Aalborg  12 - Speed 31
 
Næste kamp er d. 24/9 - kl. 14.00 på hjemmebane imod Odder R.K. Super 6 ligaens formentlig svageste hold.
Derefter skal Speed d. 1 oktober til Aarhus hvor de skal møde Førerholdet, og der skal der samles point for at Speed skal blive Dansk Mester 2016.
 
Sidste runde i 1. division øst blev afviklet i week-enden d. 3 september. Så starter nu slutspillet om det danske mesterskab.
Overraskende nåede C.S.R./Nanok ikke med da det kun er de 3 højst placerede der skal møde de 3 hold der er gået videre fra 1. division vest.
 
R.K.Speed mødte i den sidste kamp Frederiksberg på vor hjemmebane i Travbaneparken, det blev en hård og velspillet kamp, som Speed trak sig ud af som vinder.
 
R.K.Speed    16 (9)   -    Frederksberg R.K.  15 (15) 
 
Det var en meget tæt kamp som hjemmeholdet kunne trække sig ud af som vinder, men det var meget tæt og blev afgjort i sidste øjeblik af anden halvleg.
 
Speed startede med at sparke 2 straffespark over til føring 6 - 0 kort tid efter reducerede FRK til 6 - 3, herefter havde modstanderne initativet og scorede 2 forsøg til føring 15 - 6. inden Speed igen reducerede på straffespark, til halvlegsresultat 9 - 15.
Hele anden halvleg havde Speed spillet men formåede kun at score 1 forsøg med spark over til slutresultatet 16 - 15.
 
Nu skal Speed møde i slutspillet de 3 hold fra Vest om det danske mesterskab. De 3 hold fra vest er Aarhus R.K., Aalborg R.K. og Odder R.K. Man mødes i en hjemmekamp og en
udekamp. De 2 andre hold fra Øst er Hundested R.K. og Frederiksberg.
 

Efter en tæt 1. division øst er de tre bedste hold gået videre til slutspil Super 6.

Speed ender som nummer 1 i øst-divisionen og har dermed 13 point med i slutspillet, hvor man inden de seks kampe ligger nummer 2. Speed kan med fuldt udbytte af disse vinde årets DM. Afslutningen af turneringen vil være på hjemmebane mod Århus som starter slutspillet som nummer 1 med maksimumpoint.

Speeds slutspilprogram:

10/9 Aalborg ude

24/9 Odder hjemme

1/10 Aarhus ude

15/10 Aalborg hjemme

29/10 Odder ude

5/11 Aarhus hjemme

 

2. division øst og reserveligaen slås sammen i forbindelse med Super 6 start. Der spilles fem heldagsstævner.

 

Divisionen består af CBS og Roskilde (nr. 3 og 4 fra nuværende 2. division) samt holdene fra reserveligaen. Det forventes at der ved stævnerne spilles min. 2 kampe (4 hold).

 

DATOER:

 

Lørdag den 3. september hos CBS
Lørdag den 17. september hos ROSKILDE
Lørdag den 8. oktober (afventer program Super 6/1. division)
Lørdag den 29. oktober (afventer program Super 6/1. division)
Lørdag den 5. november Øst v Vest, spilles som optakt til sidste Super 6 kamp (hos vinder af nuværende 1. div. øst).