Lørdagens Pokalfinale imellem Hundested R.K. - R.K.Speed endte med en sejr til Speed.

De 2 hold mødtes også i Pokalfinalen sidste år, hvor Hundested gik af med sejren 16 - 10, men sådan skulle det ikke gå i år. Speed havde trænet hårdt hele sommeren og var tændte da de gik på banen i Hundested. Desværre startede modstanderne med 2 hurtige forsøg og med spark over var de foran 14 - 0.

Men Speed var ikke slået. Langsomt kom vi ind i kampen og lagde pres på Hundested over hele banen, og det resulterede i en reducering til 14 - 7 som også blev første halvlegs score.

I anden halvleg havde vi den kraftige medvind i ryggen, og vi lagde et stort pres på dem der også gav resultat med at vi scorede 2 forsøg mere. Dog fik vi ikke sparket over, så resultatet endte 17 - 14 til Speed, der fik det medbragte publikum til at juble. Speed spillede kampen færdig med fuld kontrol.

Den kommende lørdag starter SUPER-4 slutspillet imellem Erritsø - Aarhus - Frederiksberg og Speed.

Vi spiller hjemme i Travbaneparken Kl. 14.00, så kom og se en spændende optakt.